RejsRejsRejs » Rejseguides » Rejse-tjekliste: Det skal du huske, inden du rejser hjemmefra
Rejseguides

Rejse-tjekliste: Det skal du huske, inden du rejser hjemmefra

Tjekliste-papir-blyant
Her har vi samlet de vigtigste ting, du skal skrive på din to-do liste, inden du skal ud at rejse. Det vil give dig tryghed, når du er afsted.
Skodsborg banner Tropical islands Berlin princess cruises banner

Rejse-tjekliste: Det skal du huske, inden du rejser er skrevet af Ida Dreboldt Kofoed-Hansen.

Danmark, Sådan pakker du din kuffert, håndbagage, rejser

Rejse-tjekliste

Når ferien står for døren, er fokus ofte på at få pakket de rigtige ting i kufferten – huske billetter og pas og fikse transport til lufthavnen. Men der er nogle ting, der er gode at have ordnet, inden du tager hjemmefra, specielt hvis ferien varer i længere tid.

Her er vores rejse-tjekliste over ting, du have styr på inden afrejse.

Banner rejsekonkurrence
mad, køleskab, rejse-tjekliste, rejser

Tjek køleskabet

Et køleskab fuld af muggen mad er ikke en sjov overraskelse at vende hjem til. Så sørg for at smide den mad ud, som bliver for gammel, mens du er væk – eller giv det til din nabo.

Du kan også bage den banankage, du har tænkt på at gøre og tage den med i lufthavnen. Det er bæredygtigt og så undgår du madspild.

Skal du være virkelige tjekket, er det en god idé at indkøbe nem mad til fryseren, så du har noget klar til den dag, du kommer hjem fra din rejse.

Det er ikke altid, man orker at købe ind på vej hjem fra ferien.

skraldespand, rejse-tjekliste, skrald, rejser

Tøm skraldespanden

Der er intet værre end at komme hjem til lugten af muggent affald og et køkken der vrimler med bananfluer.

Så sørg for at skrive på din rejse-tjekliste, at du skal tømme skraldespandene, inden du tager afsted på din rejse. Særlig bioaffald og restaffald er vigtige at få tømt, da det lugter fælt efter mange dage i en skraldespand.

Regning, lommeregner, planlægning, rejse-tjekliste, rejser

Næste punkt på rejse-tjeklisten: Betal dine regninger

Tjek, om du har nogen regninger med betalingsdato, mens du er afsted.

Hvis der er, så sørg for at få dem betalt eller lagt til betaling. Du får det helt klart ikke gjort, mens du er afsted, og der er ikke nogen grund til at komme hjem til et rykkergebyr.

Når du har krydset det af din rejse-tjekliste, så har du også et bedre overblik over hvad du har til rådighed – og mindre bøvl at komme hjem til.

find et godt tilbud banner 2023
planter, rejser

Sørg for dine planter

Hvis du har dyr, så husker du nok at finde en, der vil passe dem, mens du er på ferie – men gælder det samme for dine planter?

Sørg for at finde en, der kan passe på dine planter, så de ikke dør, mens du er væk. Du kan jo eventuel betale din nabo med den banankage, du alligevel skulle til at bage.

planlægning, Rejser

Aflys aftaler

Hvis du har faste aftaler om rengøring, babysitter eller andet, så sørg for, at de ved, at du er ud at rejse. Så kommer de ikke på besøg forgæves – det er god stil.

Det samme gælder for avisabonnement – husk at sætte det på pause, så sparer du også penge.

                                                                 

Vidste du: Her er de 7 byer i Europa med flest solskinstimer!

7: Nice i Frankrig – 342 timer/måned
6: Valencia i Spanien – 343 timer/måned
Få nummer 1-5 med det samme ved at skrive dig op til nyhedsbrevet, og kig i velkomstmailen:

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

                                                                 

lampe, hjem, lys, rejse-tjekliste, elektricitet, strøm, rejser

Sæt en timer på dit lys og et kryds på din rejse-tjekliste

Hvis du har mulighed for det, så sæt en timer på nogle af dine lamper udendørs og indendørs og sæt dem til at lyse nogle timer om aftenen.

Du kan også bruge lamper med solceller.

På den måde ser huset mere beboet ud, og du mindsker risikoen for indbrud.

nøgle, rejser, hjem

Ekstranøgle

Læg en ekstranøgle hos en god ven, nabo eller et familiemedlem, så nogen kan komme ind i dit hjem, hvis det bliver nødvendigt.

Hvis en nabo ringer og siger, at de ser røg, eller at der holder en mistænkelig bil, er det rart, at der altid er nogen der kan komme ind og tjekke, om alt er, som det skal være.

Det er derfor et vigtigt punkt på din rejse-tjekliste, som vil give dig ro, når du er ude at rejse.

Kort, rejse-tjekliste, rejser

Sluk for strømmen

Næste punkt på rejse-tjeklisten handler om røde standby-lamper.

Sluk for alle dine elektriske apparater – undtagen det absolut nødvendige. Det sparer strøm og mindsker risikoen for, at noget kortslutter, mens du er væk.

Ofte glemmer man at ens router til internettet bruger utroligt meget strøm – og gavner ingen, mens du er væk. Så tag stikkene ud af kontakterne, spar penge og undgå kortslutninger.

Det er godt for miljøet og din elregning.

Filippinerne - strand - rejser

Sluk for varmen

Alt efter hvor længe du er væk, og hvilken tid på året du rejser, skal du indstille din termostat.

Der er ingen grund til, at hele huset bliver varmet op, hvis det står tomt. 

Hvis du skal på en længere ferie, kan du sagtens skrue helt ned for varmen, så længe huset blot er frostfrit. Er ferien en lidt kortere en af slagsen, så skru blot ned på en lav temperatur; du får hurtigt varmet det op igen, når du kommer hjem.

Det er godt for pengepungen.

rejsebureau grafik marts 2014
ur, vækkeur, rejser

Stil vækkeuret

Selvom mange forberedelse kan gøres i god tid, så er der altid noget, der skal ordnes på afrejsedagen.

Så sørg for at komme op i god tid. Sæt to alarmer, gerne både på din mobil og et gammeldags vækkeur, så du er sikker på at komme op.

Det ville simpelthen være for ærgerligt at komme for sent, fordi du har sovet over dig.

Globus, verden, kort, rejser

Sidste kryds på din rejse-tjekliste

Sidst men ikke mindst: Sørg for at alle døre og vinduer er lukket og låst, inden du forlader huset. Gå en runde og tjek det hele – så sidder du ikke på ferien og bliver i tvivl om, hvorvidt du glemte at lukke vinduet i soveværelset.

Nu er det sidste krydset af din rejse-tjekliste, så kan du tage sikker afsted.

God tur!

Læs mange andre rejseguides her

Om forfatteren

Ida Dreboldt Kofoed-Hansen

Ida er uddannet cand.mag i kommunikation og dansk litteratur. Hendes rejser fokuserer enten på naturoplevelser eller på kulturoplevelser. Som tidligere spejder har hun en forkærlighed for vandreture, rygsæk og bålmad. I familien er der lige blevet indkøbt et stor 10 personers telt med kabiner, så fremtiden byder på nye spændende friluftsoplevelser.

Når rejsen skal have et mere kulturelt fokus, er Ida glad for hovedstader. På storbyferien har hun altid en lang liste med historiske seværdigheder der skal opleves, og der bliver ikke brugt meget tid på hotelværelset. Hun har blandt andet været i London, Paris, Prague, Amsterdam, Venedig, Rom og Reykjavik.

Tilføj kommentar

Kommentér her

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.

Inspiration

Rejsetilbud

Facebook coverbillede rejsetilbud rejser

Få de bedste rejsetips her

Nyhedsbrevet sendes ud flere gange om måneden. Se vores datapolitik her.