Rundrejse i Norges smukke fjordland

Pris fra 11.995 kr.9 DageBergen- og FlåmsbanenSognefjordenHardangerfjordenBæredygtig rejse
Rejsetyper: Naturrejser
Destination: Norge
Ekstra kategorier, hvor rejsen skal vises: Eksotiske rejser
Galleri-mappe-navn: norge-tog
Vi anbefaler (forsiden): Ja
Overview - teaser: Oplev verdens smukkeste togrejse og sejl på den berømte Sognefjord. På turen besøges også hyggelige Bergen og afsluttes med rundtur omkring Hardangerfjord
Fra pris: Pris fra 11.995 kr.
Dage: 9 Dage
Kilometer: Bergen- og Flåmsbanen
Sværhedsgrad: Sognefjorden
Topografi: Hardangerfjorden
Etapelængde: Bæredygtig rejse

Rundrejse i Norges smukke fjordland

Oplev det fantastiske norske fjordland med tog og båd. Rejs på verdens smukkeste togbane - Flåmsbanen og Bergensbanen, sejl på både "Kongen" og "Dronningen" af fjorde - Sognefjorden og Hardangerfjorden, og tilbring et par dage i smukke og charmerende Bergen.

Tag med på en fantastiske rejse gennem det norske fjordland, hvor du dagligt vil blive betaget af de smukke panoramiske udsigter over den storslåede natur, mens du rejser på nogle af verdens smukkeste togture, Flåmsbanen og Bergensbanen. tilbring sommerferien mellem de høje norske fjelde - væk fra sydens ekstreme varme. Her venter en verden af fantastiske naturoplevelser langs de dybe fjorde.

Højdepunkter på rejsen:

•  Verdens smukkeste togtur: Flåmsbanen
•  Bergensbanen: Oslo-Bergen
•  Sognefjorden & Nærøyfjorden (UNESCO)
•  Bergen (UNESCO)
•  Flodkrydstogt på Hardangerfjorden
•  Vøringsfossen-vandfaldet

•  Norges største naturpark: Hardangervidda
 

 

 

 

 

REJSEBESKRIVELSE

Rejsen starter i Oslo, hvorfra turen går med den spektakulære Bergensbanen, der er den højstliggende togbane i Nordeuropa 1.237 meter over havet, og hvor vi undervejs bl.a. krydser det mægtige Hardangervidda bjergplateau. Fra Myrdal går turen videre med Flåmsbanen, der er blevet kåret til verdens smukkeste togtur. Fra Flåm fortsætter rejsen med båd gennem Norges længste og dybeste fjord, Sognefjorden til Bergen der er perlen på Norges vestkyst omgivet af majestætiske fjelde og fjorde. Der tilbringes et par dage i Bergen, med god mulighed for at nyde stemningen i den flotte by med de farverige træhuse, de brostensbelagte gader og det historiske UNESCO-verdensarvssted Bryggen.

Fra Bergen går turen videre med båd på Hardangerfjorden inden rejsens sidste stræk går med bus gennem Norges største naturpark Hanrdangervidda med bl.a. det mægtige Vøringsfossen Vandfald. I Geilo er det igen blevet tid til at stige om bord på Bergensbanen - denne gang med retning mod Oslo. 

 

 

PÅ REJSEN KAN DU OPLEVE...

 





BERGENBANEN

Bergenbanen, der strækker sig over 300 kilometer gennem Norgens fantastiske landskab fra Oslo og Bergen, er Norges længste togstrækning og en af verdens mest imponerende jernbanestrækninger. Bergenbanen er den højstliggende togbane i Nordeuropa 1.237 meter over havet og krydser bl.a. gennem Hardangervidda, Europas største højfjeldsplateau. 

 

 

 

   

FLÅMSBANEN

Flåmsbanen er en af de største seværdigheder i Norge og er kåret som den smukkeste togture i verden af Lonely Planet. Turen starter fra Myrdal station i 867 meters højde - der er en af de smukkeste togstationer i Norge, og går gennem bjergene, de dybe dale og forbi brusende floder, til endestationen i Flåm ved bredden af Sognefjorden. 

På den godt 1 time lange tur passeres 21 tunneler inden toget kører ned mod Flåm, ad en af de stejleste togstrækninger i verden, hvor der skal hele to lokomotiver til at bremse toget. 

 

 

 



SOGNEFJORDEN & NÆRØYFJORDEN

Sognefjorden er med sin længde på 205 kilometer og dybde på omkring 1.308 meter kendt som den længste og dybeste fjord i Norge samt den næstlængste i verden. 

Den imponerende fjord er omgivet af høje fjelde og klipper, grønne dale og charmerende små landsbyer som Flåm og Aurland. De små fjordlandsbyer er et hyggeligt møde med den norske kulturarv med mange gamle kirkerog bygninger.

Nærøyfjorden, en sidefjord til Sognefjorden, er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. Nærøyfjorden er kendt for sine smalle bredde omgivet af stejle klipper og høje fjelde, der skaber et dramatisk og storslået landskab, hvilket gør den til en af de mest imponerende og maleriske fjorde i verden.

 

 

  


BERGEN

Bergen, beliggende på Norges vestkyst, er en charmerende by, der kombinerer en rig historie med stor naturskønhed. Byen er omgivet af de syv fjelde og er kendt for sin velbevarede gamle bydel med mange farverige træhuse og små brostensbelagte gader.

Bryggen med sine gamle, karakteristiske bygninger langs havnefronten der har rødder tilbage til Hansetiden er UNESCO-verdensarv. Området huser i dag butikker, restauranter og museer.

Bergen er også kendt for sit livlige fiskemarked, Fisketorget. Her kan besøgende nyde delikatesser som røget laks og rejer.

Fløibanen, en svævebane der fører til toppen af bjerget Fløyen, er en af byens mest populære attraktioner. Herfra kan man nyde en fantastisk udsigt over byen og fjordene.

 

 

 

Rejseprogram

Dag 1: Ankomst Oslo

Ankomst til Oslo på egen hånd. Overnatning i Oslo.

Dag 2 Oslo – Flåm (Bergenbanen og Flåmbanen)

Rejsen rundt i Norges fjordland tager sin begyndelse denne morgen, når du stiger ombord på toget mod Flåm/Bergen. Bergensbanen er en 500 kilometer lang jernbanelinje mellem Bergen og Oslo, som flere gange blevet kåret som en af verdens bedste togrejser. Bergensbanen er Nordeuropas højeste jernbanestrækning og krydser både Langfjellene bjergene og Hardangervidda bjergplateauet med Finse som højeste station, beliggende i 1.222 meters højde.

 

Du står af i Myrdal og skifter nu tog til den fantastiske Flåmsbane - der er kåret til verdens smukkeste togtur af Lonely Planet. Den blot 20 km lange jernbanestrækning tog 20 år at bygge og er en af de stejleste jernbanestrækninger i verden. Turen ned til den lille by Flåm tager cirka 1 time og byder på panoramaudsigt over noget af den vildeste og mest storslåede natur i det norske fjordlandskab. På turen vil man bl.a. kunne opleve, hvordan floder skærer sig gennem de dybe kløfter og vandfald der fosser ned langs siden af de stejle bjergsider, undervejs vil der endda være et kort stop ved det spektakulære Kjosfossen Vandfald. 

 

Dagens togrejse slutter i den lille maleriske by, Flåm, smukt beliggende ud til Aurlandsfjorden. Byen er omgivet af høje fjelde, dybe dale og spektakulære vandfald og er en del af den berømte Nærøyfjorden, som er UNESCO-verdensarv.

Dag 3-9: Flåm – Sognefjorden - Bergen - Hardangerfjorden - Oslo

 

Dag 3: Flåm – Bergen

 

Dagens starter med at gå ombord på skibet til Bergen. Turen går gennem Sognefjorden inden ankomst til Bergen.

 

 

Dag 4-5: Bergen

 

Tilbring to hele dage en Norges andenstørste by der ligger smukt på Norges Nordsøkyst ved indsejlingen til Sognefjorden. Bergen er en hyggelig og charmerende by der har formået at bevare sin karakteristiske atmosfære med farverige træhuse langs Bryggen, små gader og historiske kvarterer. Det UNESCO bevarede område Bryggen er Bergens mest ikoniske. De farverige træhuse langs havnefronten stammer fra Hansestiden og er opført på UNESCOs Verdensarvsliste. 

 

Bergen er også kendt for sine karakteristiske kolonihaver. Disse små farverige træhuse ligger spredt over byens bakker og er ofte omgivet af smukke haver. De er en del af den traditionel byggestil Skodjesnoren, der er en gammel bygningstradition i Bergen.

 

Nyd livet og atmosfæren i den charmerende by. Tilbring dagen med at gå blandt de farverige huse på Bryggen eller i de små snoede gader i den gamle by og besøg det livlige Fisketorget, hvor lokale fiskere sælger friskfanget fisk og skaldyr. Hop ombord i Ulriken gondolen og tag turen til toppen af Ulriken, der er et af de syv fjelde, der omgiver Bergen. 

 

Bergen byder også på en række kulturelle oplevelser. Gamle Bergen Museum er et friluftsmuseum, der giver et indblik i Bergens historie. Her kan man gå mellem rekonstruktioner af gamle træhuse og opleve hvordan byen så ud i fortiden. Troldhaugen er Edvard Griegs hjem og i dag et museum for den berømte norske komponist. For kunstelskere er Bergens Kunstmuseum et besøg værd med sin imponerende samling af norske og internationale kunstværker.

 

 

Dag 6: Bergen – Rosendal/Odda

 

I dag forlades Bergen med båd til den lille bu Rosendal hvorfra rejsen fortsætter med bus til byen Odda.

 

 

Dag 7: Rosendal - Hardangerfjorden - Eidfjord

 

Dagens går med fjordcruise på Hardangerfjorden

 

 

Dag 8: Eidfjord - Hardangervidda & Vøringsfossen-vandfaldet - Oslo

 

Bus over Hardangervidda med Vøringsfossen-vandfaldet inden turen går med tog fra Geilo retur med Bergenbanen til Oslo.

 

 

Dag 9: Hjemrejse

 

Mulighed for at tilkøb en eller flere overnatninger i Oslo eller blot fortsætte rejsen hjem mod Danmark. 

 

Inkluderet

8 overnatninger i delt dobbeltværelse på 3-4 stjernede hoteller og B&B
Morgenmad ifm. alle overnatning
Tog: Bergensbanen
Tog: Flåmsbanen
Ekspressbåd på Sognefjorden: Flåm - Bergen
Hurtigbåd: Bergen - Rosendal
Bus: Rosendal - Odda
Fjordcruise på Hardangerfjorden: Odda - Ulvik - Eidfjord
Bus: Eidfjord - Vøringsfossen vandfald
Bustur over Hardangervidda: Vøringsfossen - Geilo
Bergensbanen: Geilo - Oslo
Pakkerejsegaranti

 


Ikke inkluderet

Ekskursioner og ture ikke nævnt under "Inkluderet"
Pladsreservation på togture og bus
Pladsreservation på fly
Transport mellem lufthavn/togstation og hotel
Ekstra nætter
Aftensmad og frokost
Diverse entréer på ruten
Enkeltværelse (Tilkøb)
Personlige forsikringer

 

Muligheder for tilkøb

Ekstra nat i Oslo
pris fra 600 kr. per person

Ekstra nat i Bergen
pris fra 750 kr. per person

Ekstra nat i Flåm
pris fra 1.000 kr. per person





Afgange

 

Pris fra   11.995 kr. 

Individuelle afgange dagligt i perioden juni, juli og august.


Forespørg 


Denne rejse kan kun bookes på forespørgsel. Udfyld forespørgselsformularen og angiv den ønskede rejsedato, og vi vil vende tilbage med et endeligt rejsetilbud.

  

Lignende rejser til Norge

Bæredygtig Familieferie i Norge

Togrejse i Norge: Oslo-Bergen

 


 

OBS. Vi gør opmærksom, at ved at udfylde vores forespørgselsformular er der IKKE tale om en forpligtende bestilling.  

Efter vi har modtaget din forespørgsel, vil vi undersøge pris og plads og vende tilbage med et endeligt rejsetilbud med rejsedatoer og samlet pris på rejsen, som du herefter skal bekræfte.

For spørgsmål kontakt os på info@watermantravel.dk eller 61 61 33 43


 

 

 

 

 

Har du spørgsmål?

Kontakt Jesper på
42 30 07 00
X
Kontakt os

Kontakt os, hvis du har spørgsmål til rejsen